Endelig åbner salget af billetter til den store golfbegivenhed og folkefest på Djursland i august 2024, hvor Danish Golf Championship skal afvikles på den smukke og velrenommerede bane på Lübker Golf & Spa Resort. Billetterne bliver sat til salg fredag klokken 10:00.

Der er flere forskellige typer af billetter i udbud. Man kan købe partoutkort, som gælder hele ugen, weekendbilletten til lørdag og søndag samt en-dagsbilletter fra onsdag til søndag. Og så er der selvfølgelig vores VIP billetter, hvor du får adgang til Sky Bar Lounge med frie drikkevarer. Alle billetter bliver i starten solgt til early bird-priser. Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 15 år og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år. Så tag endelig hele familien med til en begivenhed, hvor I kommer tættere på stjernerne end ved nogen andre sportsbegivenheder.

Her kan du købe billetter

Rasmus Højgaard vandt i 2023 den sidste udgave af Made in Himmerland, og han er begejstret over muligheden for at kunne forsvare sin titel på netop Lübker Golf & Spa Resort.

Jeg synes, at Lübker er et fremragende valg, og jeg er sikker på, at spillerne, både danske og internationale, kommer til at synes godt om banen og stedet. Det er et klasse golfanlæg, som jeg har et godt kendskab til, og jeg glæder mig til at forsvare min titel foran verdens bedste publikum, siger Rasmus Højgaard.

Danish Golf Championship finder sted i uge 34 næste år, fra 22. til 25. august. Der spilles på Sand- og Sky-sløjferne på Lübker Golf & Spa Resort, som begge er designet af den internationalt anerkendte golfbanearkitekt, Robert Trent Jones Jnr. Golfbanen på Lübker er beliggende i den smukke djurslandske natur, der byder på både sjældne orkidéer, smukke vandhuller og et rigt dyreliv.

De to banesløjfer til mesterskabet er rangeret som nummer 42 på en liste over de 100 bedste golfbaner i kontinental Europa og som den tredjebedste golfbane i Danmark*

* Kilde: www.top100golfcourses.com

Husk, at du stadig kan være med i konkurrencen om at vinde to VIP billetter til Danish Golf Championship – tilmeld dig her.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – Nicolai Højgaard nomineret til fornemme priser

Læs mere – Masters i horisonten for Nicolai – Tiger er tilbage

Læs mere – Luke Donald tager en tørn mere

Læs mere – Masters venter – Tiger er tilbage

Læs mere – Sebastian Friedrichsen er klar til debut som medlem af DP World Tour

Læs mere – Mød de nye danske spillere på DP World Tour