Frederikshavn Championship presented by Sydbank er startet og Oliver Wendt har fået en drømme start. Efter pars på de to første huller, kunne Oliver notere en eagle på hul tre og en birdie på både hul fire og fem. Med denne flotte start har Oliver lagt sig i toppen af leaderboardet.
Lasse Jensen der lige nu fører Road to Europe ranglisten, er også kommet godt ud af startblokken med to birdies på de første to huller. Norske Sebastian Eidsæther Syr er fire under par efter tre spillede huller.
Frederikshavn er en udfordrende bane, hvor det for spillerne er rigtig vigtigt at være god fra teestedet. Med en del vand og skov bliver det spændende at følge dagens scores. Du kan følge turneringen live her, hvor der bliver opdateret scores hul for hul.
I eftermiddag går resten af feltet ud. Se starttiderne her.