Fire ud af seks danskere klarede cuttet i Bahrain, hvor DP World Tour spiller i denne uge. I Sydafrika var fire danskere til start i sæsonpremieren på Challenge Tour, og her formåede to af dem at klare cuttet efter 36 huller. På PGA Tour kom Nicolai Højgaard skidt fra start i AT&T Pebble Beach Pro-Am.
DP World Tour
For fjerde uge i træk er DP World Tour i Mellemøsten, denne gang i Bahrain. Rasmus Højgaard var på forhånd blandt favoritterne, da han er den højest rangerede spiller i feltet på verdensranglisten..
På trods af sygdom klarede Rasmus sig godt i første runde med en 67’er, fem under banens par, men anden runde fredag udviklede sig anderledes. Spillerne blev udfordret i vanskelige forhold med kraftig vind. Det resulterede i 73 slag for Rasmus Højgaard, der faldt tilbage til en delt 19. plads i -4, halvvejs gennem turneringen.
Efter de første 36 huller er Niklas Nørgaard (billedet) nu den bedst placerede dansker. Han tæmmede vinden og banen med en flot runde i 70 slag på en dag, hvor gennemsnitsscoren var 73,54. Niklas Nørgaard er -6 i den samlede stilling, tre slag fra de førende.
Også Søren Kjeldsen og Sebastian Friedrichsen klarede sig videre til weekendens finalerunder i Bahrain Championship, på trods af at de begge var over par på anden runde. Friedrichsen gik i +3, mens Kjeldsen gik i +1. Friedrichsen, der er rookie på touren i 2024, ligger på 27. pladsen i -3, mens Kjeldsen er på 46. pladsen i -1.
Thomas Bjørn var et sølle slag fra at komme videre, mens Jeff Winther, der aldrig rigtig kom sig efter den kostbare 10’er og seksdobbelte bogey på 17. hul på første runde, heller ikke klarede cuttet. Turneringen føres af tre spillere på -9. Det gælder Dylan Fritelli og Joel Girrbach samt svenske Jesper Svensson, der fredag boltrede sig i blæsevejret med en runde i 65 slag.
Bahrain Championship, stillingen
Challenge Tour
På Challenge Tour, der i denne uge har sæsonpremiere i Sydafrika, er Hamish Brown bedste dansker i SDC Open efter 36 huller. Med runder i 68 og 70 slag er Brown på 32. pladsen med -6. Også Christoffer Bring klarede cuttet efter runder i 70 og 70 slag og er på 53. pladsen i -4.
Rasmus Neergaard-Petersen havde et slag for meget til videre deltagelse, mens Martin Simonsen endte fire slag fra cuttet.
Turneringen føres af tre spillere der alle er 12 under par. Det mest kendte navn i den trio er franske Alexander Levy der har fem sejre på DP World Tour på sit cv.
SDC Open, stillingen
PGA Tour
Nicolai Højgaard fik ikke den bedste start på AT&T Pebble Beach Pro-Am. Nicolai spillede første runde på Spyglass Hill og kom rundt i 74 slag og overnattede på en 71. plads blandt de kun 80 deltagere. Der er ikke noget cut i turneringen, der føres af belgieren Thomas Detry, som også spillede Spygglass Hill på første runde. Detry kunne nøjes med 63 slag.
Rory McIlroy lå længe med helt fremme, men han måtte indkassere en to-slags straf efter at have foretaget et forkert drop. Nordireren endte med en runde i 71 slag på Spyglass Hill.
Fredag spiller Nicolai Højgaard på Pebble Beach og det bliver sidste runde i selskab med amatøren Geoff Couch. Alle amatører er kun med i de to første runder i turneringen.
AT&T Pebble Beach Pro-Am, stillingen
— o0o —
Den 14. februar slutter salget af Early Bird-billetter til Danish Golf Championship. Med andre ord stiger prisen den 15. februar. Eksempelvis vil en partoutbillet stige med 110 kroner, og er man fire, der skal af sted, så sparer man 440 kroner ved at købe senest på Valentines Day.
Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.
Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.
Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship
Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.
Læs mere – Flere unge skal spille golf
Læs mere – Syg Højgaard kom godt fra start
Læs mere – Snart slut med Early Bird priser til Danish Golf Championship
Læs mere – Tyrrell Hatton til LIV – Sæsonpremiere på Challenge Tour
Læs mere – Thomas Bjørn bliver kaptajn igen
Læs mere – Stor dansk fremgang på OWGR
Læs mere – Vinderinterview med Thorbjørn
Læs mere – Travl sæson i vente for Lübker Golf & Spa
Læs mere – Stor kommunal opbakning til Danish Golf Championship
Læs mere – Se det nye ECCO Tour Magasin
Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!