Det var lige ved og næsten for både Thomas Bjørn (billedet) på Champions Tour i USA og for Nicolai Kristensen på Challenge Tour i Abu Dhabi – begge opnåede en delt 3. plads.

Thomas Bjørn var for anden gang i år til start på den amerikanske Champions Tour. Første gang var i Marokko, hvor Bjørn opnåede en flot andenplads. I sidste uge gjaldt det Invited Celebrity Classic, der desværre blev afkortet til blot 36 huller på grund af dårligt vejr. Bjørn havde lagt sig i spidsen efter første runde med en 65’er.

Læs mere – Bjørn fortæller om Ryder Cup

Desværre kunne Bjørn ikke holde den position på søndagens finalerunde og måtte se sig overhalet af sin tidligere DP World Tour kollega, Paul Broadhurst, som vandt med -11, og David Toms, der tog andenpladsen i -10. Bjørn delte 3. pladsen i -8 med Y. E. Yang.

Se resultatet af Invited Celebrity Classic her.

— o0o —

Challenge Tour var Nicolai Kristensen tæt på sin anden sejr. Kristensen gik til finalerunden et slag fra de førende, men trods en fin finalerunde i 64 slag, endte han to slag fra vinderen, som blev engelske Garrick Porteous med en samlet score i -24.

Ni af 13 startende danskere klarede cuttet, og det blev til endnu en dansk top 10-placering til Rasmus Neergaard-Petersen, som endte på en delt 7. plads.

Se resultatet og danskernes placering i Abu Dhabi Challenge her.

— o0o —

PGA Tour havde to turneringer på programmet i sidste uge. Dels Corales Puntacana Championship, som blev vundet af Billy Horschel. Nicolai Højgaard var også med, men missede cuttet i turneringen. Se resultatet her.

Den anden turnering er RBC Heritage, som endnu ikke er helt færdigspillet. Men alt tyder på, at det bliver den suveræne nummer et på verdensranglisten, Scottie Scheffler, der vinder. Med tre huller tilbage fører Scheffler med fem slag til de nærmeste forfølgere.

Spillet genoptages klokken 14:00 dansk tid. Vinder Scheffler vil resultaterne i hans seneste fem turneringer være fire sejre og en andenplads!

Følg livescoring her.

— o0o —

Årets første major på LPGA Tour, The Chevron Championship, blev afviklet i Texas. Både Emily Petersen og Nanna Koerstz Madsen var til start, men kun Nanna klarede cuttet – netop på cutgrænsen. Nanna leverede en fin præstation i weekenden og avancerede til en delt 17. plads, hvilket styrkede hendes kandidatur til en af de to pladser på det olympiske hold.

The Chevron Championship blev vundet af verdens nummer et, Nelly Korda, som på imponerende vis nu har vundet fem turneringer i træk!

Se resultatet af The Chevron Championship her.

— o0o —

Ladies European Tour var i Johannesburg til den første af to turneringer i Sydafrika, Joburg Ladies Open. Sofie Kibsgaard og Cecilie Finne-Ipsen var de eneste danskere til start, og kun Sofie Kibsgaard klarede cuttet. Kibsgaard endte på en delt 64. plads. Turneringen blev vundet af Chiara Tamburlini fra Schweiz.

Se resultatet her.

— o0o —

Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship

Her kan du købe billetter.

Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.

Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

 

Læs mere – Bjørn fortæller om Ryder Cup

Læs mere – Skyder rygte ned 

Læs mere – Svensk sejr igen – sløj dansk finalerunde

Læs mere – Scheffler knuste al modstand

Læs mere – Præsentation af partnere

Læs mere – Det går godt med billetsalget

Læs mere – Uden golfbaner ingen turneringer

Læs mere – Salling, Santander og H2O – for de frivillige

Læs mere – Furesø Golfklub bliver vært for Danish Golf Championship 2025

Læs mere – Se ECCO Tour Magasinet

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis.