Uden frivillige, ingen golfturnering. Uden sponsorer, ingen golfturnering. Uden golfbaner, ingen golfturnering.

Vi er i fuld gang med en serie af artikler om Danish Golfs sponsorer og samarbejdspartnere. I denne artikel kigger vi nærmere på de golfanlæg, som gæstfrit har valgt at lægge græs til vores turneringer i år og de kommende sæsoner.

I Danmark findes der omkring 170 golfbaner med 18 huller. Banerne er nogenlunde jævnt fordelt over hele landet, hvilket gør det nemt for alle danskere at finde vej til en klub og komme i gang med golf.

Det er selvfølgelig ikke alle banerne, der egner sig til større professionelle turneringer. Alligevel har ECCO Tour siden starten i 2003 besøgt næsten alle afkroge af landet, og den tendens fortsætter i 2024. Et kig på kalenderen viser, at ECCO Tour vil besøge Rømø, Samsø, Smørum, Esbjerg, Næstved, Frederikshavn, Great Northern, Lübker (billedet) og Lyngbygaard.

Den danske afdeling af Challenge Tour kommer i 2024 til Odense Eventyr Golf, mens Danish Golf Championship afvikles på Lübker Golf & Spa Resort.

Danish Golf Championship

2024 – Lübker Golf & Spa Resort

Lübker Golf & Spa Resort er udover at være en af Danmarks nyeste baner og en af Danmarks bedste baner, designet af den international anerkendte arkitekt, Robert Trent Jones Jr. Banen smukt beliggende i den djurslandske natur ved Nimtofte. Banen åbnede i 2008 og da man byggede banen foregik det i tæt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening for at sikre, at bebyggelsen ikke ville forstyrre naturen og dyrelivets trivsel i området. Det anerkendte amerikanske blad Golf Magazine kårede i 2008 Lübker Golf Resorts mesterskabsbane til den bedste nyanlagte bane uden for USA.

2025 – Furesø Golfklub

Som klub nummer 44 råder Furesø Golfklub over en af de lidt ældre danske baner. Klubben blev stiftet i 1974 og de første 9 huller åbnede i 1979. Senere er yderligere 18 huller kommet til, der ligesom de første ni huller er designet af den svenske banedesigner, Jan Cederholm. Furesø Golfklubs flotte parkbane med i alt 27 huller er beliggende kun 25 kilometer fra Rådhuspladsen i København og er en af landets største golfklubber med 1800 medlemmer.

2026 – Great Northern Golf Resort

Great Northern er den nyeste danske golfbane. Her taler vi også om et anlæg i international klasse, som er designet af Jack Nicklaus Design. Banen ved Kerteminde åbnede i 2017 og har allerede lagt græs til flere professionelle turneringer. I år er ingen undtagelse da ECCO Tour lægger vejen forbi i september.

Danish Golf Challenge

2024 – Odense Eventyr Golfklub

Det er langtfra første gang, at Odense Eventyr skal være vært for en professionel golfturnering. Siden etableringen i 1993 har ECCO Tour flere gange været på besøg, Ladies European Tour kiggede forbi i 2006 og Challenge Tour var første gang på besøg i 2000. I år bliver det således anden gang at Challenge Tour lægger vejen forbi den fynske klub. Klubben har 27 huller som alle er tegnet af Michael Traasdahl Møller.

ECCO Tour 2024 i Danmark

Rømø Golf Links – 18 huller designet af Michael Traasdahl Møller. ECCO Tour har haft sin danske sæsonåbner på Rømø siden 2017.

Smørum Golf Center – Fra 1993 og i dag et kraftcenter i udviklingen af danske golftalenter. Desuden Danmarks største Pay & Play Center.

Samsø Golfklub – En af Danmarks smukkest beliggende golfbaner med betagende udsigter over Kattegat. Banen åbnede i 1993 og blev for nogle år siden en af de første pesticidfrie baner i Danmark

Lübker Golf & Spa Resort – Se omtalen i starten af artiklen

Næstved Golfklub – Efter en turbulent ‘barndom’ fik klubben åbnet 9 huller mere i 2002 og fik dermed 18 huller. De første ni huller er smukt beliggende med skønne udsigter til Karrebæk Fjord, mens de sidste ni huller er anlagt i parklandskab.

Esbjerg Golfklub – Challenge Tour har været forbi Marbæk-banen i Esbjerg flere gange og banen regnes som en af Danmarks bedste 18-hullers baner.

Great Northern – Se omtalen i starten af artiklen

Lyngbygaard Golf – Relativt ny (2009) bane nær Aarhus, designet af firmaet von Hagge, Smelek og Baril i samarbejde med Thomas Bjørn, som var rådgiver og teknisk konsulent på projektet.

Frederikshavn Golfklub – Vært for Frederikshavn Challenge på Challenge Tour i 2022. Banen er designet af den svenske arkitekt Lasse Andreasson. Frederikshavn Golfklub blev etableret i 1992.

ECCO Tour i udlandet

Camiral Golf & Wellness – er et af Spaniens absolut bedste golfresorts med 36 huller i international standard. Camiral var indtil for et par år siden kendt som PGA Catalunya. Anlægget har været vært for DP World Tour flere gange, og ECCO Tour har haft sin sæsonpræmiere her siden 2017, hvor der hver gang afvikles to turneringer.

Sand Valley Golf Resort – er ifølge Golf Digest Polens bedste golfanlæg. På Sand Valley Golf Resort råder man over en 18-hullers mesterskabsbane samt en 6-hullers par 3 bane. Det er andet år i træk, at ECCO Tour har det polske anlæg på kalenderen, og der spilles hele tre turneringer i april måned.

— o0o —

Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship

Her kan du købe billetter.

Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.

Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – Se hvor danskerne spiller i denne uge

Læs mere – Ugens verdensranglister

Læs mere – Winther med sæsonbedste i Indien

Læs mere – Salling, Santander og H2O – for de frivillige

Læs mere – ECCO Tour rykker nordpå

Læs mere – Rasmus er topnavnet i Indien

Læs mere – Første pro-sejr til Rasmus Neergaard-Petersen

Læs mere – Mindre end 14 dage til Sand Valley Spring Series

Læs mere – Furesø Golfklub bliver vært for Danish Golf Championship 2025

Læs mere – OWGR er under pres

Læs mere – Drama da Kongen af Møn vandt

Læs mere – Flere unge skal spille golf

Læs mere – Thomas Bjørn bliver kaptajn igen

Læs mere – Stor kommunal opbakning til Danish Golf Championship

Læs mere – Se det nye ECCO Tour Magasin

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!