Med den fine tredjeplads i Abu Dhabi Challenge rykkede Nicolai Kristensen 96 pladser frem på verdensranglisten, så han i denne uge er nummer 534. Dermed blev ‘Knist’, som er Nicolai Kristensens kælenavn, ugens danske højdespringer på OWGR, hvor der i øvrigt ikke skete større forskydninger for de øvrige danskere.

Rasmus Neergaard-Petersen fik en 7. plads i samme turnering, og det gav et hop på ti pladser frem, så han er på 319. pladsen i denne uge, hvilket er hans hidtil højeste rangering på OWGR. Både Rasmus og Nicolai er med i denne uges turnering på Challenge Tour, UAE Challenge i Abu Dhabi.

 

OWGR 22. april Uge 16 Uge 15 Forskel
Nicolai Højgaard 35 34 -1
Thorbjørn Olesen 73 72 -1
Rasmus Højgaard 83 83 0
Jeff Winther 188 187 -1
Marcus Helligkilde 225 218 -7
Niklas Nørgaard 316 307 -9
Rasmus Neergaard-Petersen 319 329 10
Søren Kjeldsen 518 508 -10
Nicolai Kristensen 534 630 96

 

Se hele OWGR her.

De gode resultater for de to danskere i Abu Dhabi sidste uge gav også fremgang på Road to Mallorca, som ranglisten på Challenge Tour hedder. Rasmus Neergaard-Petersen er således på førstepladsen, og Nicolai Kristensen rykkede ind i top 20 til 14. pladsen. Netop top 20 ved sæsonens afslutning giver kort til DP World Tour i 2025.

Se stillingen i Road to Mallorca her.

På LPGA Tour blev der sidste uge afviklet årets første major, The Chevron Championship, og her sluttede Nanna Koerstz Madsen på en glimrende 17. plads. Derfor rykkede Nanna 14 pladser frem på Rolex Ranking, kvindernes verdensrangliste, så hun i denne uge er på 111. pladsen.

Med fremgangen kom Nanna et stort skridt nærmere OL-kvalifikationen. Emily Pedersen er fortsat den højest rangerede danske kvinde som nummer 87 i verden og synes næsten sikker på den ene OL-plads. Nannas eneste konkurrent i kampen om den anden OL-billet er Nicole Broch Estrup, og hun er på 141. pladsen i denne uge.

Se Rolex Rankings her.

Fælles for både damernes og herrernes verdensranglister er, at de førende er lysår foran nummer to. Hos herrerne er Scottie Scheffler efter fire sejre og en andenplads i sine seneste turneringer nummer et med 15,0135 point, mens Rory McIlroy på andenpladsen har 7,3642 point. Hos damerne er Nelly Korda efter fem sejre i træk nummer et med 12,42 point, mens Lilia Vu på andenpladsen har 6,52 point. Det varer længe før de bliver overhalet, og det sker næppe i år.

— o0o —

Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship

Her kan du købe billetter.

Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.

Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – To danskere tæt på sejr

Læs mere – Bjørn fortæller om Ryder Cup

Læs mere – Skyder rygte ned 

Læs mere – Svensk sejr igen – sløj dansk finalerunde

Læs mere – Scheffler knuste al modstand

Læs mere – Præsentation af partnere

Læs mere – Det går godt med billetsalget

Læs mere – Uden golfbaner ingen turneringer

Læs mere – Salling, Santander og H2O – for de frivillige

Læs mere – Furesø Golfklub bliver vært for Danish Golf Championship 2025

Læs mere – Se ECCO Tour Magasinet

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis.