Det var endnu en begivenhedsrig uge for de danske spillere på diverse tours.

Den mest formstærke dansker, Niklas Nørgaard, viste for anden uge i træk storspillet frem. På Green Eagle i Hamborg lignede han længe et godt bud på en vinder, men desværre manglede den sidste skarphed på bagni af finalerunden. Nørgaard gik søndagens runde i 74 slag (+1), og han faldt dermed tilbage på en fjerdeplads for turneringen i -10. Fjerdepladsen er Nørgaards anden top-5 i træk, og han er nu helt oppe som nummer 27 på Race to Dubai Rankings.

Tre slag bedre end danskeren var engelske Laurie Canter, der med en score i -13 hev sin første sejr på DP World Tour hjem.

Se resultaterne fra European Open her. 

— o0o —

Nicole Broch Estrup, som er kone til Niklas Nørgaards caddie Kasper Estrup, leverede et stort resultat på LET i Sverige. Med runder i 68, 70 og 68 sluttede danskeren på en tredjeplads i -10 samlet. Dermed indtager hun 10. pladsen på Order of Merit.

Se resultaterne fra Dormy Open her.

— o0o —

LPGA blev der spillet US Women’s Open, hvor japanske Yuka Saso kunne løfte trofæet søndag aften. Hun var en ud af kun to spillere i hele feltet, der sluttede turneringen samlet under par. Emily Pedersen sluttede turneringen som nummer 58, og Nanna Koerstz Madsen missede desværre cuttet.

Se resultaterne fra US Women’s Open her.

— o0o —

Thorbjørn Olesen og Nicolai Højgaard klarede begge cuttet på PGA Tour, der spillede i Canada i denne uge. Thorbjørn sluttede på en 27. plads, og Nicolai kunne se Ryder Cup-kollega Robert MacIntyre vinde sin første PGA Tour titel. Selv sluttede Højgaard som nummer 35 i turneringen.

Se resultaterne fra RBC Canadian Open her.

— o0o —

Champions Tour tilspillede Thomas Bjørn sig endnu et stærkt resultat. Med en 18. plads ved Principal Charity Classic fastholder han sin placering som nummer 25 på den overordnede rangliste, Charles Schwab Cup.

Se resultaterne her.

— o0o —

Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship

Her kan du købe billetter.

Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.

Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – Mads Heller vinder Smørum Open

Læs mere – Ugens overblik uge 22

Læs mere – Så tæt på, Niklas

Læs mere – Norske Andreas Halvorsen vinder Danish Golf Challenge i Odense

Læs mere – Malthe Tandrup Laustsen vinder i Norge

Læs mere – ECCO Tour indgår aftale med INFINITUM

Læs mere – Første sejr til Jens Kristian Thysted

Læs mere – Præsentation af partnere

Læs mere – Det går godt med billetsalget

Læs mere – Salling, Santander og H2O – for de frivillige

Læs mere – Se ECCO Tour Magasinet

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis.