DP World Tour i Sydafrika var tæt på at blive helt renset for dansk deltagelse. Heldigvis lykkedes det både Sebastian Friedrichsen og Jeff Winther (billedet) at klare sig videre til weekendens finalerunder i SDC Championship.

Jeff Winther overnatter på 34. plads i -1, mens Friedrichsen efter en grum start kom godt igen og klarede cuttet på nummeret +2 og en foreløbig 55. plads.

Oliver Hundebøll, Søren Kjeldsen og Niklas Nørgaard, der havde en 11’er på 13. hul som en af mange ulykker undervejs på anden runde, missede cuttet.

Turneringen føres af englænderen Daniel Brown, der er kommet til -11.

Se stillingen i SDC Championship her.

PGA Tour med Rasmus Højgaard og Thorbjørn Olesen i feltet er i Florida til Cognizant Classic, hvor flere verdensstjerner er til start. Thorbjørn Olesen er i klubhuset efter anden runde i 72 slag og en samlet score i +1, hvilket med stor sandsynlighed ikke er nok til at klare cuttet.

Rasmus Højgaard sluttede anden runde med en birdie på sidste hul, hvilket bragte ham til -1 i den samlede stilling. Selvom det lige nu er uden for cuttet, vurderer vi, at der er en god chance for, at det akkurat er nok til at få to runder mere i turneringen.

Ved redaktionens slutning føres turneringen af Victor Perez fra Frankrig og Kevin Yu fra Taiwan med scoren -9. Perez spillede i øvrigt sammen med Rasmus Højgaard de to første runder. Det bør nævnes, at mange spillere stadig kun lige er begyndt på anden runde, blandt dem Rory McIlroy, så der kan ske større forskydninger i stillingen i løbet af resten af runden.

Turneringen vises på Discovery+ og Eurosport.

Se stillingen i Cognizant Classic her.

LPGA Tour er i Singapore hvor Emily Pedersen er eneste danske deltager i HSBC Women’s World Championship. Efter en skidt første runde i 79 slag var Emily 10 slag bedre på anden runde på Sentosa GC. Den score gav en fremgang på leaderboardet som hun nu er på 48. pladsen med en samlet score i +4.

Turneringen føres af Celine Boutier der med runder i 73 og 64 slag er i -7.

Turneringen vises på Viaplay og V Sport Golf.

Se stillingen i HSBC Women’s World Championship her.

ECCO Tour har lørdag finaledag i ECCO Tour Catalunya Championship. Læs referatet fra anden runde her.

– – – o0o – – –

Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship

Her kan du købe billetter.

Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.

Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – Det er let at være Suhr

Læs mere – Birkelund vild i varmen

Læs mere – Rasmus klar til at indtage USA 

Læs mere – Vild start var ikke nok

Læs mere – Ugens ranglister

Læs mere – Bjørn med bedste danske resultat i sidste uge

Læs mere – En hånd til Lucas og MØM

Læs mere – Flere unge skal spille golf

Læs mere – Thomas Bjørn bliver kaptajn igen

Læs mere – Travl sæson i vente for Lübker Golf & Spa

Læs mere – Stor kommunal opbakning til Danish Golf Championship

Læs mere – Se det nye ECCO Tour Magasin

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!