18 danske professionelle er i aktion denne uge. Her kan du læse, hvordan de kom fra start i deres respektive turneringer.
DP World Tour
Syv danskere er til start i Qatar Masters, ugens turnering på DP World Tour. Niklas Nørgaard (billedet), der også gjorde det godt sidste uge i Bahrain, fortsatte det gode spil, og han er på 3. pladsen efter første runde på Doha Golf Club. Niklas havde fem birdies og en enkelt bogey på dagens runde i 68 slag.
Veteranen Søren Kjeldsen, der tidligere har gjort det godt på banen i Doha, kom også under par på første runde. Efter 71 slag er Kjeldsen i -1, hvilket rækker til en delt 30. plads. Selvom ingen af de øvrige danskere formåede at bryde par, bør vi fremhæve den danske rookie, Søren Lind.
Efter en skidt start og mere sløjt spil midt på runden, gik det hele op i en højere enhed på de sidste fem huller. Da han stod på 14. tee, lød scoren på +5, men herfra blev det til tre birdies og en eagle og en samlet score i par. Måske var det bare lidt rust, der skulle bankes af, da det er Søren Linds første start i 2024.
Forhåndsfavoritten, Rasmus Højgaard, gik i +1, Marcus Helligkilde i +2, Sebastian Friedrichsen og Jeff Winther i +3. Som sædvanligt i denne turnering var der en god frisk vind over banen, og det er bestemt ikke slut for nogen af de danske deltagere. Winther og Friedrichsen er ‘kun’ tre slag fra cuttet, og de kan med gode runder fredag sagtens nå at spille sig videre i turneringen.
Challenge Tour
På Challenge Tour i Sydafrika ligger Hamish Brown på 24. pladsen efter første runde i -3. Rasmus Neergaard-Petersen og Jonathan Gøth-Rasmussen er på 36. pladsen i -2. Turneringen ledes i -6 af en velkendt spiller fra ECCO Touren, finske Tapio Pulkanen, og engelske Bradley Bawden. Desværre gik det igen skidt for Joachim B. Hansen. Med en score på +4 for dagen er den tidligere dobbelte vinder på DP World Tour blandt de sidste i stillingen. I alt ni danskere deltager i Bain’s Whisky Cape Town Open.
LET
Den unge danske vinder af sidste års LET Access Series og rookie på LET i 2024, Sofie Kibsgaard, fik en flot start som fuldgyldigt medlem af Ladies European Tour. Sofie er på en delt 4. plads i Magical Kenya Ladies Open med en score i -3. Hun er bare et slag fra førstepladsen. Den anden danske deltager, Cecilie Finne-Ipsen, klarede ikke helt så godt. Med +7 på dagens runde er hun på 96. pladsen.
Billetsalget til Danish Golf Championship er i fuld gang.
Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.
Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.
Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship
Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.
Læs mere – Vriml af danskere
Læs mere – Ny god dansk uge
Læs mere – Flere unge skal spille golf
Læs mere – Syg Højgaard kom godt fra start
Læs mere – Snart slut med Early Bird priser til Danish Golf Championship
Læs mere – Tyrrell Hatton til LIV – Sæsonpremiere på Challenge Tour
Læs mere – Thomas Bjørn bliver kaptajn igen
Læs mere – Stor dansk fremgang på OWGR
Læs mere – Vinderinterview med Thorbjørn
Læs mere – Travl sæson i vente for Lübker Golf & Spa
Læs mere – Stor kommunal opbakning til Danish Golf Championship
Læs mere – Se det nye ECCO Tour Magasin
Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!