Jonathan Gøth-Rasmussen (billedet) fik den perfekte start på tredje runde af DP World Tour Q-School Final Stage, da han på 10. hul på Hills Course på Infinitum Golf scorede en hole in one. Så var man da i gang! Gøth-Rasmussen gik runden i 68 slag og er på en delt 4. plads med en samlet score -13 .

Bedste dansker er Sebastian Friedrichsen, som også brugte 68 slag på tredje runde. Den samlede score er -14 for Friedrichsen, og den rækker til en delt andenplads.

Der er stadig fire danskere inden for den altafgørende placering, top 25. Martin Simonsen er på 9. pladsen med -9, og Jeppe Kristian Andersen er på 16. pladsen med -8. Yderligere fem danskere, Oliver Hundebøll (-7), Rasmus Neergaard-Petersen (-6), Hamish Brown (-6), Søren Broholt Lind (-5) og Nicolai Kristensen (-5), banker på, kun få slag fra en plads inde i varmen.

Morten Ørum Madsen faldt igen tilbage, men der er tre slag til top 70, hvor cuttet falder efter fjerde runde mandag, så alt håb er ikke ude endnu. Til gengæld ser det svært, ja næsten umuligt ud for Peter Launer Bæk og Joachim B. Hansen, som begge ligger langt tilbage i feltet.

John Axelsen valgte at trække sig efter anden runde, da han lå blandt de sidste. Til Danish.golf fortæller John, at han ikke mente, det ville give mening for ham at spille to runder mere, idet han allerede er sikret kategori på Challenge Tour og desuden har en kategori på DP World Tour, som vil give nogle starter i den nye sæson. Med andre ord var den eneste måde, John kunne forbedre sin status på, at slutte i top 25 på Q-School, og det var ikke længere sandsynligt.

I første omgang handler det for de tilbageværende spillere om at klare cuttet i morgen. De spillere, som gør det, er som minimum sikret en fin kategori på Challenge Tour i 2024, hvilket vil være tilfredsstillende for en del af spillerne.

 

Det danske leaderboard i Final Stage efter tredje runde

Læs mere – Lige ved og næsten

Læs mere – Stærk dansk lørdag i Spanien

Læs mere – Dansk føring i Q-School finale

Læs mere – To mand mere i Final Qualifying

Læs mere – Mesterligt

Læs mere – ECCO Tour 2024 er klar

Foto af Jonathan Gøth-Rasmussen: Søren Amstrup, Golfshowet

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, får du besked som en af de første, når de første early bird billetter til Danish Golf Championship 2024 kommer til salg. I vores nyhedsbreve vil du også blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024.

Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!