Svær bane i vente i Indien – Farvel til Keith Pelly – Cam Young med bemærkelsesværdig rekord. Her får du de seneste noter og nyheder fra den store golfverden.

Svær bane

Når de syv danske deltagere, sammen med resten af feltet, torsdag morgen tager hul på Hero Indian Open, skal de prøve kræfter med en af de sværeste baner, der spilles på i de almindelige turneringer.

DLF Golf & CC (billedet) er designet af Gary Player og har vist sig at være overordentligt krævende. Banen byder på et tidligere stenbrud, dybe bunkers med stejle vægge og hurtige greens. I 2023 spillede 11 af hullerne over par, cuttet efter 36 huller endte i +4, og der var kun syv runder uden en bogey i hele turneringen.

— o0o —

Pelly siger farvel

Keith Pelly, som har stået i spidsen for DP World Tour siden 2015, træder tilbage som direktør den 1. april. Dermed bliver denne uges Hero Indian Open den sidste turnering under Pellys ledelse af DP World Tour.

I løbet af sine ni år på posten har Pelly måttet kæmpe med og ikke mindst imod mange store udfordringer. Vi kan nævne corona-pandemien, udfordringen fra Premier Golf League, som ikke blev til noget i første omgang, men især også LIV Golf, som til gengæld blev til noget.

Det bliver Ryder Cup-direktør Guy Kinnings, der tiltræder som ny CEO for DP World Tour på mandag. Keith Pelly tiltræder et nyt job i den canadiske organisation Maple Leaf Sports and Entertainment, der blandt andet står bag ishockeyholdet Toronto Maple Leafs.

— o0o —

TGL udsat til 2025

Den udsatte indendørsliga, TGL, som Tiger Woods og Rory McIlroy står bag, har nu fået fastlagt en ny premieredato. Det bliver den 7. januar 2025. Oprindeligt var det planen, at den nye holdturnering i simulatorgolf blandet med ‘rigtig’ golf, skulle være startet i januar i år. Nogle få uger inden premieren kollapsede taget på den ‘dome’ i Florida, der skulle have huset TGL, og dermed blev projektet forsinket et helt år.

— o0o —

Sjælden rekord

Amerikaneren Cameron Young har tangeret en helt særlig rekord. Måske ikke en rekord, man ligefrem forsøger at gå efter, ikke desto mindre er det en flot præstation af den 26-årige PGA Tour-spiller. Rekorden lyder på hele syv andenpladser på PGA Tour – uden at have vundet på touren.

Den syvende og foreløbigt sidste andenplads kom i hus i weekenden i Valspar Championship, hvor Young måtte se sig besejret af Peter Malnati. Syv andenpladser uden en sejr er ikke set siden David Duval gjorde det samme i 1995-1997. Tilmed har Young en 3. plads i Dubai Desert Classic på DP World Tour i januar, hvor han ellers på finalerunden slog ud som den førende med et forspring på to slag.

— o0o —

Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship

Her kan du købe billetter.

Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.

Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – Rasmus er topnavnet i Indien

Læs mere – Første pro-sejr til Rasmus Neergaard-Petersen

Læs mere – Mindre end 14 dage til Sand Valley Spring Series

Læs mere – Furesø Golfklub bliver vært for Danish Golf Championship 2025

Læs mere – OWGR er under pres

Læs mere – Drama da Kongen af Møn vandt

Læs mere – Flere unge skal spille golf

Læs mere – Thomas Bjørn bliver kaptajn igen

Læs mere – Stor kommunal opbakning til Danish Golf Championship

Læs mere – Se det nye ECCO Tour Magasin

Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!