Otte danskere klarede cuttet efter fjerde runde på DP World Tour S-School Final Stage, hvilket må siges at være et flot antal af de 13 startende. Desværre er kun to af de otte tilbageværende inden for top 25, som efter yderligere to runder får kort til DP World Tour i den kommende sæson.
Lad os remse de otte op samt deres placering på leaderboardet:
2. Sebastian Friedrichsen -18
T5. Jonathan Gøth-Rasmussen -15
– – – DP World Tour 2024-sæson – – –
T39. Søren Broholt Lind & Jeppe Kristian Andersen -8
T53. Hamish Brown -6
T61. Rasmus Neergaard-Petersen og Oliver Hundebøll og Martin Simonsen -5
Cuttet faldt således på -5, og det var der hele 78 spillere, der klarede. Desværre blev det farvel til Joachim B. Hansen, Peter Launer Bæk, Morten Ørum Madsen og Nicolai Kristensen efter de fire runder, hvor cuttet faldt for de 70 bedste scores og lige med. I forvejen havde John Axelsen trukket sig efter anden runde.
Alle, der klarede cuttet efter fire runder, er som minimum sikret en god og brugbar kategori på Challenge Tour 2024. Dermed kan Final Stage allerede betegnes som en stor succes for Jonathan Gøth-Rasmussen og Søren Broholt Lind, der inden Q-School kun havde status på ECCO Tour og Nordic Golf League.
Hamish Brown havde allerede sikret sig kategori 14 på Challenge Tour næste år, men med det klarede cut, får han en langt bedre kategori, nemlig kategori 8, som giver adgang til næsten alle turneringer i 2024. Rasmus Neergaard-Petersen stod til kategori 9 på Challenge Tour 2024 efter sin flotte 64. plads (i bare 9 starter) på Road to Mallorca, men med det klarede cut rykker han også op til kategori 8.
Der var formentlig masser af nerver på for flere af spillerne. Rasmus Neergaard-Petersen måtte lave birdie på sidste hul for at klare cuttet, mens Nicolai Kristensen lavede dobbeltbogey på sidste for at misse cuttet med to slag.
Vi skal lige minde om, at der resterer 36 huller i Final Stage, og meget kan nå at ske endnu. Det ser ualmindeligt godt ud for Sebastian Friedrichsen (billedet) og Jonathan Gøth-Rasmussen, der er indenfor i varmen med henholdsvis otte og fem til top 25-cuttet.
På den anden side, altså uden for cuttet, har vi seks spillere. Broholt Lind og Andersen er to slag fra top 25, mens Brown er fire slag og Neergaard-Petersen, Hundebøll og Simonsen er fem slag fra. Og det er altså ikke mere, end det sagtens kan hentes på de sidste 36 huller.
Blandt flere nævneværdige profiler, der ikke klarede cuttet og dermed ikke kommer til at spille DP World Tour i den kommende sæson, finder vi Tapio Pulkanen, Joakim Lagergren, Oliver Gillberg, Alvaro Quiros, Jeunghun Wang, Wilco Nienaber, Oliver Fisher og David Howell.
Final Stage føres fortsat af italienske Filipo Celli (-21), der har en fortid som amatør-europamester fra 2022, hvor han i øvrigt besejrede Rasmus Neergaard-Petersen med et enkelt slag.
DP World Tour Q-School Final Stage scores
Læs mere – Det varer ikke længe
Læs mere – Lige ved og næsten
Læs mere – Stærk dansk lørdag i Spanien
Læs mere – Dansk føring i Q-School finale
Læs mere – To mand mere i Final Qualifying
Læs mere – Mesterligt
Læs mere – ECCO Tour 2024 er klar
Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, får du besked som en af de første, når de første early bird billetter til Danish Golf Championship 2024 kommer til salg. I vores nyhedsbreve vil du også blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024.
Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!