Sømrum Golfklub, som er på kalenderen i 2024 på ECCO Tour, skal i de kommende år gennemgå en formentlig omfattende renovering og redesign. Ikke færre end 45 af klubbens 51 huller står for tur. Opgaven ledes af den internationalt anerkendte danske banedesigner, Philip Spogárd.
Smørum Golfklub offentliggjorde nyheden i en pressemeddelelse, der blev udsendt torsdag. Den kommende renovering får ingen betydning for ECCO Tourens besøg i 2024. Smørum Open Pro-Am, der også er en del af Nordic Golf League, løber af stablen i slutningen af maj næste år.
Selvom Philip Spogárd allerede næste måned begynder at udarbejde sin masterplan, når man ikke at komme i gang med projektet til den tid, hvor ECCO Tour kommer. Og ingen ved endnu hvad der kommer på tegnebrættet, og hvilke arbejder der skal udføres.
Du nu læse det helt nye ECCO Tour magasin. Tjek det ud her —> ECCO Tour Magasinet
– Efter nytår begynder jeg at udarbejde en masterplan, og det vil erfaringsmæssigt strække sig over et halvt års tid. Derefter kommer et oplæg til en længerevarende anlægsfase, som naturligvis skal være i harmoni med den virkelighed, som klubben lever i. Hvad er muligt? Hvad vil det koste? Hvilke ændringer skal der satses på? – lyder det fra Spogárd.
Når der skrives kontrakt om udvikling af en golfbane tages der hul på en langstrakt tidslinje. Der er mange delmål undervejs, og projektet med golfbanen er tidsmæssigt krævende. Måske tager det tre år, måske 10, før man når det ønskede, står der i pressemeddelelsen fra klubben.
Klubben fortæller også, at Philip Spogárd vil styre og føre tilsyn med det anlægsarbejde, der måtte komme, for at sikre kvaliteten af arbejdet. Den danske arkitekt har i sit netværk kontakt med mange dygtige folk og firmaer i branchen og vil på den baggrund formidle kontakt til dem, som viser sig at være relevante i forhold til det arbejde der skal laves. Også klubbens egne greenkeepere bliver en del af projektet.
– I Smørum Golfklub er der gennemført en tidssvarende opbygning af greens. Det er en fordel, fordi vi så ikke umiddelbart behøver at begynde helt forfra med greens. Her bliver det i højere grad et spørgsmål om at skabe mere sjov og afveksling i områderne omkring dem, udtaler Philip Spogárd.
Husk, at du stadig kan være med i konkurrencen om at vinde to VIP billetter til Danish Golf Championship – tilmeld dig her.
Målet for klubben er ifølge Visionen at ‘optimere banerne med hensyn til spil, oplevelse og vedligeholdelse’. Derfor er det ikke tilfældigt, at det efter en længere udvælgelsesproces blev Philip Spogárd, der blev valgt som banearkitekt. Ifølge bestyrelsesformand Peter Borregaard passer Philips arbejdstilgang om en strategisk baneudformning og visioner godt til Smørum Golfklubs ønsker.
– Strategisk designede huller skaber forskellige udfordringer for langtslående spillere og spillere med lavt handicap, klubgolfere og begyndere. Dette afspejles blandt andet i placeringen af bunkers og andre forhindringer, som tager højde for de forskellige spilletyper og -niveauer. Med et redesign af 45 ud af 51 golfhuller vil Smørum Golfklub blive et endnu mere massivt kvalitetsvalg i fremtiden. Det gælder både som hjemmebane, udebane og for samarbejdspartnere, siger Peter Borregaard.
Billedtekst: Philip Spogárd, Kjeld Østergaard (tv) og Peter Borregaard (th) trykker hånd ovenpå på aftalen om at renovere 45 huller i Smørum Golfklub.
Du nu læse det helt nye ECCO Tour Magasin
Billetsalget til Danish Golf Championship er i fuld gang, og der er lige nu billetter til de billigste priser. Der er flere forskellige typer af billetter som dog alle har det til fælles, at de kan bruges som den perfekte julegave. Og der er gratis adgang for børn under 16 år. Parkering er gratis hele ugen for alle. Når du køber en billet, får du mulighed for at downloade et fint gavebevis, som du kan lægge under træet. Her kan du købe billetter.
Husk, at du stadig kan være med i konkurrencen om at vinde to VIP billetter til Danish Golf Championship – tilmeld dig her.
Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.
Læs mere – Nicolai klar til Masters – Couples er vred – Flere rygtes til LIV Golf
Læs mere – Danskerjul i Mauritius
Læs mere – Stille uge for danskerne hvor det blev til både MC og DQ
Læs mere – Rahm skifter til LIV Golf
Læs mere – Nye regler for golfbolde – alle vil miste længde
Læs mere – Se de forskellige billetter til Danish Golf Championship
Læs mere – Nicolai Højgaard nomineret til fornemme priser
Læs mere – Mød de nye danske spillere på DP World Tour