Det lykkedes ikke for Lucas Bjerregaard at spille sig videre fra DP World Tour Q-School Stage 2 i sidste uge. Lucas var bare et slag fra at komme i omspil om videre avancement.
Den ‘lige ved og næsten’ placering gav dog Lucas en plads blandt reserverne. Lucas er opført som tredje reserve her halvandet døgn før turneringsstart. Det virker dog ikke særlig sandsynligt, at det ender med en plads til danskeren, men man ved aldrig.
Som beskrevet i en tidligere artikel her på siden, er niveauet væsentligt højere i Final Qualifying. I feltet findes flere meget erfarne spillere med adskillige sejre på DP World Tour, ikke mindst vinderen af den første udgave af Made in Denmark i 2014, skotten Marc Warren, som har fire sejre.
Franske Alex Levy er den i feltet på 156, der har vundet flest gange på DP World Tour med sine fem sejre. Koreanske Jeunghun Wang kan bryste sig af tre sejre på DP World Tour, hvilket er det samme antal som sydafrikanske Thomas Aiken. Thaien Kiradech Aphibarnrat har, ligesom Warren, vundet fire gange.
Flere andre spillere i feltet har vundet på DP World Tour, for eksempel Joachim B. Hansen, der har to sejre på sit CV, senest i Dubai i november 2021. Lucas Bjerregaard har også vundet to gange, men indtil videre må han nøjes med en reservetjans til Final Qualifying.
Vi krydser fingre!
Læs mere – Rekord mange danskere i Final Qualifying
Læs mere – To mand mere i Final Qualifying
Læs mere – Dansk sejr på Q-School
Læs mere – Mesterligt
Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, får du besked som en af de første, når de første early bird billetter til Danish Golf Championship 2024 kommer til salg. I vores nyhedsbreve vil du også blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024.
Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis!