Jeppe Kristian Andersen fortsatte lørdag med godt spil i Joburg Open, hvor han fredag for første gang klarede et cut på DP World Tour. Lørdagens runde bød på seks birdies, men også fire bogeys, og resultatet blev derfor en runde i 68 slag, to under par på Houghton GC i Johannesburg.
I den samlede stilling er danskeren på en delt 16. plads i -6, hvilket blot er et enkelt slag fra top ti. Der er dog langt op til den førende spiller, sydafrikaneren Thriston Lawrence, der med en runde i 67 slag bragte sig til -15 og tre slag foran nærmeste forfølger.
Thriston Lawrence er den højest rangerede spiller i feltet på verdensranglisten som nummer 90 og desuden tidligere vinder af Joburg Open. Sydafrikaneren har vundet fire gange på DP World Tour og ser ud til at være godt på vej mod sin femte sejr.
Også Niklas Nørgaard kom under par på tredje runde. Tre birdies og to bogeys for en 69’er betyder, at Nørgaard er at finde på en delt 35. plads i -3, før de sidste 18 huller søndag.
Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.
Læs mere – Andersen og Nørgaard klarede cuttet i Joburg Open
Læs mere – Mød de nye danske spillere på DP World Tour
Læs mere – Nu varer varer ikke længe
Læs mere – Tre pladser i The Open på spil i Johannesburg
Læs mere – Det følger der med Nicolais sejr
Læs mere – Kæmpe triumf for Nicolai Højgaard
Læs mere – ECCO Tour 2024 er klar