Den nyslåede DP World Tour-spiller Søren Lind har klaret sit første cut. Det skete i årets sidste turnering på DP World Tour, AfrAsia Bank Mauritius Open.

Ikke mindre end 11 danskere var til start i turneringen, men de 9 af dem måtte forlade turneringen efter 36 huller. Længe lignede det også, Rasmus Neergaard-Petersen og John Axelsen skulle gå videre, men med de sidste spillere inde efter 36 huller, gled cuttet fra par til -1.

Søren Lind, som opnåede en 22. plads i Final Qualifying sidste måned, deltog for kun tredje gang i sin karriere i en turnering på DP World Tour. Første gang var i Made in Himmerland i maj måned, før han blev medlem af DP World Tour, og anden gang var ved Joburg Open for nylig, hvor han begge gange missede cuttet.

På Mauritius blev det ikke bare til 72 huller, men også en absolut hæderlig delt 18. plads i -8. Bedste dansker blev Jeff Winther, der spillede sig til en delt 11. plads. Begge danskere gik finalerunden i 68 slag.

For anden uge i træk blev LIV-spilleren Louis Oosthuizen den der vandt på DP World Tour. Den tidligere majorvinder fra Sydafrika vandt Alfred Dunhill Championship sidste mandag (turneringen var forsinket på grund af dårligt vejr) og gentog altså bedriften på Mauritius bare seks dage senere.

efter de seks første turneringer på 2024 kalenderen på DP World Tour er det Min Woo Lee der fører Race to Dubai. Jeff Winther er bedste dansker på 69. plads og Søren Lind er på 84. pladsen. Se hele ranglisten her.

DP World Tour går nu på juleferie, og der spilles først igen i det nye år. Først fra 11. til 14. januar, hvor det gælder Dubai Invitational, og ugen efter er det årets første Rolex Series-turnering, Hero Dubai Desert Classic.

Billetsalget til Danish Golf Championship er i fuld gang, og der er lige nu billetter til de billigste priser. Der er flere forskellige typer af billetter som dog alle har det til fælles, at de kan bruges som den perfekte julegave. Og der er gratis adgang for børn under 16 år. Parkering er gratis hele ugen for alle. Når du køber en billet, får du mulighed for at downloade et fint gavebevis, som du kan lægge under træet. Her kan du købe billetter.

Husk, at du stadig kan være med i konkurrencen om at vinde to VIP billetter til Danish Golf Championship – tilmeld dig her.  Bemærk – konkurrencen slutter torsdag aften den 21. december ved midnat. Vinderen trækkes 22. december.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – Nicolai Højgaard fik Den Gyldne Golfbold

Læs mere – Lind er på tavlen

Læs mere – Smørum Golfkub skal ombygge 45 huller

Læs mere – Nicolai klar til Masters – Couples er vred – Flere rygtes til LIV Golf 

Læs mere – Rahm skifter til LIV Golf

Læs mere – Nye regler for golfbolde – alle vil miste længde

Læs mere – Se de forskellige billetter til Danish Golf Championship

Læs mere – Nicolai Højgaard nomineret til fornemme priser

Læs mere – Mød de nye danske spillere på DP World Tour

Her kan du købe billetter til Danish Golf Championship 2024