Her får du ugens overblik over, hvilke danske spillere der er i aktion denne uge, og hvor de spiller.
Lad os begynde med en lidt kedelig nyhed. Der spilles ikke, som oprindeligt planlagt, på DP World Tour denne uge. Korea Championship er taget af kalenderen og lægges sammen med Genesis Championship i Korea i oktober. Turneringen bliver i øvrigt den sidste tællende i kampen om at slutte i top 110 på Race to Dubai. Først i næste uge genoptager DP World Tour sine aktiviteter med ISPS – Handa Championship i Japan.
— o0o —
PGA Tour afvikler to turneringer denne uge, dels RCB Heritage på Hilton Head i South Carolina, der er en såkaldt Signature Event med kun 80 deltagere, og dels Corales Puntacana Championship i Den Dominikanske Republik. Der er ikke dansk deltagelse på Hilton Head, men Nicolai Højgaard er med i Corales Puntacana Championship.
Turneringerne kan ses på Discovery+ og Eurosport.
— o0o —
Challenge Tour er i Mellemøsten, hvor det i denne uge gælder Abu Dhabi Challenge, hvor der er imponerende 13 danskere til start. Anført af vinderen fra den seneste turnering på Challenge Tour, Rasmus Neergaard-Petersen (billedet), som vandt Kolkata Challenge i Indien, er Martin Simonsen, Jonathan Gøth-Rasmussen, Victor Bjørløw, Hamish Brown, Joachim B. Hansen, Nicolai Kristensen, Oliver Hundebøll, John Axelsen, Sebastian Friedrichsen, Søren Lind, Christoffer Bring og Jeppe Kristian Andersen på startlisten.
— o0o —
LPGA afvikler årets første major for kvinderne. Det gælder The Chevron Championship i Texas, hvor Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen er til start. Det samme er storfavoritten og verdens nummer et, Nelly Korda.
Turneringen kan ses på Viaplay og V Sport Golf.
— o0o —
Ladies European Tour er i Sydafrika, hvor det gælder Joburg Ladies Open. Sofie Kibsgaard og Cecilie Finne Ipsen er de eneste danske deltagere.
— o0o —
Thomas Bjørn spiller på PGA Tour Champions i denne uge. Fredag til søndag gælder det Invited Celebrity Classic i Texas. I feltet findes mange andre kendte navne, blandt andet John Daly, Justin Leonard, Retief Goosen og Jesper Parnevik.
— o0o —
Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship
Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.
Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.
Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.
Læs mere – Skyder rygte ned
Læs mere – Svensk vanvidsrunde
Læs mere – Bjørn bliver vicekaptajn igen
Læs mere – Chok-rygte om McIlroy
Læs mere – 1071 pladser frem på verdensranglisten
Læs mere – Scheffler knuste al modstand
Læs mere – Sikker sejr til Tidén på ECCO Tour
Læs mere – Præsentation af partnere
Læs mere – Præsentation af partnere
Læs mere – Det går godt med billetsalget
Læs mere – Kvalifikationen til OL spidser til
Læs mere – Uden golfbaner ingen turneringer
Læs mere – Salling, Santander og H2O – for de frivillige
Læs mere – Furesø Golfklub bliver vært for Danish Golf Championship 2025
Læs mere – Se det nye ECCO Tour Magasin
Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis.