Olivia Grønborg fra Smørum Golfklub og Frederik Kjettrup fra Brønderslev Golfklub modtager Santanders Talentudviklingspris 2023.

Prisen blev overrakt mandag i Idrættens Hus, Brøndby, ved samme arrangement hvor Den Gyldne Golfbold blev overrakt.

Med hæderen følger en check på 25.000 til begge spillere. Penge, som de kan bruge til at udvikle sig yderligere som golfspillere.

– Det er en stor ære at modtage Santanders Talentudviklingspris. Det er fedt at vide, at der er nogle, der er med og støtter op, når man er mere end 7.000 kilometer hjemmefra, sagde Frederik Kjettrup i en båndet videohilsen.

Han befinder sig i USA, hvor han går på college.

23-årige Frederik Kjettrup er som nummer 16 i verden den højest rangerede dansker på amatørernes verdensrangliste. Blandt adskillige topresultater på øverste collegeniveau i 2023 er en sejr og to andenpladser. Han var også med til at vinde EM-sølv med det danske herrelandshold.

20-årige Olivia Grønborg går også på college i USA. Hun har vundet flere sejre på næsthøjeste collegeniveau i år og har repræsenteret Danmark både ved EM og VM.

– Jeg er super glad. Min sæson har været fantastisk, og jeg er glad for, at der bliver lagt mærke til, at det er gået godt både i USA og herhjemme, sagde Olivia Grønborg

Santanders Talentudviklingspris er tidligere gået til spillere som Nicolai Højgaard, John Axelsen og Sofie Kibsgaard.

Santander har siden 2017 stået bag talentudviklingsprisen.

I Dansk Golf Unions motivation for, at det var Frederik Kjettrup og Olivia Grønborg, der skulle have priserne lød det blandt andet:

– Olivia har gennem de seneste par år udvist stor vilje og engagement til at blive bedre. Hun har arbejdet særligt målrettet med sin selvstændighed og disciplin – både på og udenfor golfbanen.

– Frederik har en fantastisk evne til at holde snuden i sporet og være vedholdende i sit arbejde. Til tider kører han på som en rendyrket maskine. Han lægger hele tiden små lag på sine færdigheder og lykkes på den måde med at være i konstant udvikling.

Frederik Kjettrup giver udtryk for, at han muligvis vil bruge sine 25.000 på at tage på tourskole, når han vælger at blive professionel. Olivia Grønborg vil sandsynligvis bruge pengene på specialtræning i putting, som er en del af spillet, hun særligt har brug for at udvikle.

Kontakt

Claus Mølholm, eliteansvarlig i Dansk Golf Union, 28 89 51 39

Claus Rødgaard Thomsen, pressechef i Dansk Golf Union, 25 40 33 86

 

Billetsalget til Danish Golf Championship er i fuld gang, og der er lige nu billetter til de billigste priser. Der er flere forskellige typer af billetter som dog alle har det til fælles, at de kan bruges som den perfekte julegave. Og der er gratis adgang for børn under 16 år. Parkering er gratis hele ugen for alle. Når du køber en billet, får du mulighed for at downloade et fint gavebevis, som du kan lægge under træet. Her kan du købe billetter.

Husk, at du stadig kan være med i konkurrencen om at vinde to VIP billetter til Danish Golf Championship – tilmeld dig her.  Bemærk – konkurrencen slutter torsdag aften den 21. december ved midnat. Vinderen trækkes 22. december.

Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.

Læs mere – Nicolai Højgaard fik Den Gyldne Golfbold

Læs mere – Lind er på tavlen

Læs mere – Smørum Golfkub skal ombygge 45 huller

Læs mere – Nicolai klar til Masters – Couples er vred – Flere rygtes til LIV Golf 

Læs mere – Rahm skifter til LIV Golf

Læs mere – Nye regler for golfbolde – alle vil miste længde

Læs mere – Se de forskellige billetter til Danish Golf Championship

Læs mere – Nicolai Højgaard nomineret til fornemme priser

Læs mere – Mød de nye danske spillere på DP World Tour

Her kan du købe billetter til Danish Golf Championship 2024