Her får du ugens overblik for uge 17 over, hvilke danske spillere der er i aktion denne uge, og hvor de spiller.
Endelig kommer der igen gang i de almindelige turneringer på DP World Tour, som ellers har ligget i dvale siden slutningen af marts. I denne uge gælder det ISPS Handa – Championship i Japan, den første af to turneringer i det såkaldte Asian Swing.
Fem danskere, Jeff Winther (billedet), Søren Kjeldsen, Niklas Nørgaard, Marcus Helligkilde og Sebastian Friedrichsen, har taget turen til Tokyo og videre sydvestpå til Taiheiyo Club ved byen Gotemba, hvor der i øvrigt er imponerende udsigt til det berømte bjerg, Mount Fuji. Der er fire spillere fra OWGR top 100 i feltet, anført af Matthieu Pavon, der er verdens nummer 21. Se starttiderne her.
Turneringen kan ses på Viaplay og V Sport Golf.
— o0o —
Challenge Tour afvikler den anden af to turneringer i Abu Dhabi i Mellemøsten, UAE Challenge, og ligesom i sidste uge er der stor dansk deltagelse. Hele 11 danskere er til start: Rasmus Neergaard-Petersen, Nicolai Kristensen, Joachim B. Hansen, Victor Bjørløw, Søren Lind, Jonatha Gøth-Rasmussen, John Axelsen, Jeppe Kristian Andersen, Hamish Brown, Oliver Hundebøll og Christoffer Bring. Se starttiderne her.
— o0o —
PGA Tour er i Louisiana til Zurich Classic of New Orleans. Turneringen afvikles som en holdturnering for to-mandshold. Nicolai Højgaard spiller sammen med Rasmus Højgaard, og Thorbjørn Olesen danner par med englænderen Matt Wallace. I alt 80 hold er til start, heriblandt Matt og Alex Fitzpatrick, Rory McIlroy og Shane Lowry, Luke Donald og Francesco Molinari med flere. Se startlisten her.
Turneringen kan ses på Discovery+ og Eurosport.
— o0o —
PGA Tour Champions afvikler Mitsubishi Electric Classic i Georgia, og her er Thomas Bjørn til start i kraft af sin top ti-placering i sidste uges turnering. Se startlisten her.
Turneringen kan ses på Discovery+ og Eurosport.
— o0o —
LPGA Tour er stadig i den vestlige del af USA, denne uge i Los Angeles, hvor det gælder JM Eagle LA Championship. Her er både Emily Pedersen og Nanna Koerstz Madsen til start, og de slipper for den suveræne verdensetter, Nelly Korda, som har vundet de seneste fem turneringer, hun er stillet op i. Se startlisten her.
Turneringen kan ses på Viaplay og V Sport Golf.
— o0o —
Ladies European Tour er stadig i Sydafrika, hvor det denne uge gælder Investec South African Women’s Open. Sofie Kibsgaard er eneste danske deltager. Se starttiderne her.
Turneringen kan ses på Viaplay og V Sport Golf.
— o0o —
Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship
Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.
Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.
Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.
Læs mere – Knist hoppede 94 pladser frem – Neergaard-Petersen fører Challenge Tour
Læs mere – To danskere tæt på sejr
Læs mere – Bjørn fortæller om Ryder Cup
Læs mere – Skyder rygte ned
Læs mere – Svensk sejr igen – sløj dansk finalerunde
Læs mere – Scheffler knuste al modstand
Læs mere – Præsentation af partnere
Læs mere – Det går godt med billetsalget
Læs mere – Uden golfbaner ingen turneringer
Læs mere – Salling, Santander og H2O – for de frivillige
Læs mere – Furesø Golfklub bliver vært for Danish Golf Championship 2025
Læs mere – Se ECCO Tour Magasinet
Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis.