Rasmus Neergaard-Petersen vandt søndag sin anden sejr på Challenge Tour i løbet af sine tre seneste starter. Det blev til en flot sejr i UAE Challenge i Abu Dhabi, selvom han begyndte finalerunden tre slag efter den førende, Wilco Nienaber fra Sydafrika.
Rasmus gik sidste runde på Saadiyat Beach Golf Club i 67 slag og kom i klubhuset med -14. Selvom der stadig var spillere på banen, der kunne hente ham, lykkedes det dog ikke, og sejren blev på et slag til Wilco Nienaber, der ellers var i -16 efter 14. hul, men han sluttede med bogey på tre af de sidste fire huller.
Med sejren synes Rasmus Neergaard-Petersen så godt som sikker på at rykke op på DP World Tour. Spørgsmålet er nok snarere hvornår det sker – om det bliver i løbet af denne sæson eller om han må vente til 2025. Rasmus Neergaard-Petersen førte allerede inden turneringen Road to Mallorca-ranglisten, og med dagens sejr udbyggede han sit forspring.
Vinder han en gang mere på Challenge Tour i denne sæson, rykker han omgående op på DP World Tour. Skulle det ikke lykkes at få den sejr, vil han med meget stor sandsynlighed slutte i top 20 på Road to Mallorca ved sæsonens afslutning og rykke op på den måde.
Neergaard-Petersens sejr var ikke det eneste danske lyspunkt i UAE Challenge. Hamish Brown sluttede på 4. pladsen, hvilket var hans hidtil bedste resultat på Challenge Tour. Resultaterne betyder, at Hamish nu er oppe på 28. pladsen på Road to Mallorca.
Nicolai Kristensen sluttede med en runde i 68 slag, hvilket gav en delt 16. plads. Selvom det på papiret er et fint resultat, kostede det to pladser på Road to Mallorca. Nicolai gik fra 14. pladsen til 16. pladsen og er således stadig i top 20.
Christoffer Bring sluttede også på 16. pladsen, hvilket var sæsonens hidtil bedste for den tidligere amatør-europamester. Endelig sluttede John Axelsen på 54. pladsen.
Stort tillykke til Rasmus Neergaard-Petersen!
Se resultatet af UAE Challenge her.
— o0o —
Se en oversigt over alle billetterne til Danish Golf Championship
Bemærk, at der er gratis adgang for børn under 16 år til Danish Golf Championship i august og reducerede priser for unge mellem 16 og 18 år.
Der er gratis parkering for alle hele ugen. En anden god nyhed er, at parkeringspladsen kun ligger to flækkede sandjern fra banen.
Her kan du læse nogle af vores andre spændende nyheder.
Læs mere – Første sejr til Jens Kristian Thysted
Læs mere – Dansk nedtur i Japan
Læs mere – Rasmus Neergaard-Petersen er i front i Abu Dhabi
Læs mere – God dansk start i Japan
Læs mere – Birkelund i front på Rømø
Læs mere – En duft af kaffe på teestedet
Læs mere – Ugens overblik over de danske spillere – hvem spiller hvor
Læs mere – Knist hoppede 94 pladser frem – Neergaard-Petersen fører Challenge Tour
Læs mere – To danskere tæt på sejr
Læs mere – Bjørn fortæller om Ryder Cup
Læs mere – Scheffler knuste al modstand
Læs mere – Præsentation af partnere
Læs mere – Det går godt med billetsalget
Læs mere – Uden golfbaner ingen turneringer
Læs mere – Salling, Santander og H2O – for de frivillige
Læs mere – Furesø Golfklub bliver vært for Danish Golf Championship 2025
Læs mere – Se ECCO Tour Magasinet
Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, vil du blive opdateret med sidste nyt om vores mange events. Som modtager af vores nyhedsbrev er du desuden automatisk med i lodtrækningen om to partout billetter til Danish Golf Championship 2024. Hvis du ikke er tilmeldt – så gør det her – det er helt gratis.